01 / Automation & Machine Vision
Automation der holder,
når driften ikke må stoppe.
Jeg hjælper produktionsvirksomheder med PLC-programmering, automation, machine vision og procesoptimering - fra nyt anlæg til retrofit af det eksisterende. Baseret i Sønderjylland, men rykker ud i hele Danmark.
Tag kontakt ↗PROCESOVERSIGT
LINE 01 RUNNING
Segmenter netværket med firewall, så en hændelse ikke spreder sig mellem maskiner.
Maskine 01 sidder bag firewall og fortsætter driften upåvirket. Linje 02 og 03 har ingen segmentering, så produktionen falder markant, da hændelsen spreder sig mellem dem.
YDELSE / 01
AUTOMATION AKTIV
Fra enkelt maskine til samlet anlæg. Jeg får PLC-platforme og deres protokoller til at tale sammen - også når de kommer fra forskellige producenter. Det gælder ikke kun styringerne: feltniveauet med remote I/O, IO-Link og sensorer skal passe ind i det samme billede, og det er som regel dér, en integration enten bliver nem eller besværlig. Ifm er selv et godt eksempel: styringen (AE-serien) er en almindelig CODESYS-baseret multiprotokol-controller, og IO-Link kommer først i spil nede ved den første IO-Link master - ud mod sensorerne.
GATEWAY
Klik på en enhed for at åbne dens faceplate - med parametre og diagnosemuligheder.
Frekvensomformeren sidder på samme feltbus som resten af anlægget. Den sender sin fejlkode og sine driftsdata videre, og styringen oversætter det til klar tekst på operatørpanelet - så teknikeren kan gå direkte efter fejlen.
Beskrivelse
Og manualen bliver liggende, hvor den hører til - for den blev aldrig hentet. Det lyder som en detalje, indtil man står med et stop klokken tre om natten og opdager, at den sidste, der lånte den, ikke lagde den tilbage.
Vi elsker bus-systemer - uanset om de er netværksbaserede eller serielle.
YDELSE / 02
MACHINE VISION INSPEKTION OK
Vision skal være nemt at bruge i hverdagen. Operatører og omskiftere skal kunne skifte værktøj og recept uden at åbne et programmeringsmiljø - ellers bliver løsningen hurtigt slået fra.
Vi bygger brugerfladen til den ønskede fieldbus, SCADA- eller receptløsning. Vision kan levere komplette måledata live, et enkelt ja/nej-signal eller automatisk værktøjsskift ud fra den aktive recept.
CAM-01
DIGITAL I/O
INTERFACE
ETHERNET/IP
Sådan kan operatørens skærm se ud. Recepten justeres direkte på panelet - uden at åbne et programmeringsmiljø. Den grønne ramme viser, hvad kameraet måler efter. Strammes kravene for meget, bliver den rød, selvom emnet reelt er i orden.
Klik på et fejlbillede for at se den registrerede afvigelse.
YDELSE / 03
PROCESOPTIMERING ANALYSE KLAR
Jeg kortlægger den eksisterende proces og finder forbedringer, der både virker på bundlinjen og holder, når anlægget skal vokse.
God balance mellem investering og effekt. Typisk det niveau, der kan betale sig først.
Et lille aftapningsanlæg med tank, pumpe, ventil, fotocelle og båndmotor. Tryk på en komponent for at åbne dens faceplate - opbygningen er den samme, uanset hvilken bloktype man rammer.
Anlægget køres som en MTP-service: en procedure med parametre og en fast tilstandsmaskine. Modulet melder sin tilstand opad, og overordnet styring behøver ikke kende, hvordan aftapningen er bygget indeni - kun hvilke kommandoer servicen tager imod.
Aftapningen ovenfor er ét modul i en linje. Læg mærke til styringerne: MOD-01 kører Siemens, MOD-02 Rockwell, MOD-03 Phoenix Contact, MOD-04 Beckhoff og MOD-05 Schneider. Fem fabrikater fra fire maskinbyggere - og de taler alligevel sammen, fordi hvert modul leverer sine tjenester og sin tilstand opad gennem MTP-beskrivelsen. POL behøver ikke vide, hvordan det enkelte anlæg er bygget indeni, eller hvilken PLC der sidder i skabet - kun hvilke tjenester modulet stiller til rådighed, og hvilken tilstand det står i.
Moduler fra forskellige leverandører kan sættes sammen, fordi de beskriver sig selv ens. Et modul kan skiftes ud uden at linjens styring skal skrives om, og idriftsættelsen bliver kortere, fordi grænsefladen er aftalt på forhånd.
Mekanik, timing og sikkerhed skal stadig passe sammen. MTP beskriver grænsefladen, ikke processen - og gevinsten forsvinder, hvis modulerne implementerer tilstandsmaskinen forskelligt eller kun delvist.
Størst effekt når linjen skal ændres ofte, bygges i etaper eller sammensættes af flere maskinbyggere. Ved ét fast anlæg, der aldrig laves om, er den ekstra struktur sjældent besværet værd.
MOD-03 er både den langsomste og den, der står mest stille på grund af vedligehold. Spørgsmålet er ikke, om den kan skiftes - det kan den altid. Spørgsmålet er, hvad der giver mest for pengene: en ny og hurtigere maskine, eller en magen til sat parallelt, så de to kan afløse hinanden under service.
Beregningen er et regneeksempel med runde tal, ikke et tilbud. Den ser bort fra drifts- og vedligeholdsomkostninger på den ekstra maskine, gulvplads, ekstra reservedele og den tid, det tager at få ind- og udføring til at fordele emnerne. Den slags skal med, før en beslutning træffes - men rækkefølgen af mulighederne plejer at holde.
R&D / SENSORLØSNINGER
FIND DEN ENKLE VEJ IDE TIL FUNKTION
Jeg tager gerne R&D-opgaver, når der mangler idéer til at løse en opgave. Ofte kan den rigtige sensor fjerne kompleksitet og gøre både løsning og integration stærkere.
To akser i ét hus, absolut vinkel i grader direkte fra sensoren og ± 0,5° nøjagtighed over hele området. Den er trykstøbt zink og tåler spuling, så den kan sidde på det vippende udstyr frem for inde i skabet. Parametrene ligger på IO-Link, så nulpunkt og filtrering sættes fra styringen - og en ny sensor får dem automatisk ved udskiftning i stedet for at skulle indstilles på maskinen.
Fungerer godt, men kan blive dyr at integrere, når mekanik, servo og absolut feedback skal spille sammen.
Monteres direkte på det vippende udstyr og leverer den absolutte hældning i grader uden ekstra referencekæde. To akser, så også sidehældning kommer med.
Ved at indgå i de indledende tanker og proof of concept kan jeg hjælpe med at få sikkerhed med i løsningen fra begyndelsen - både NIS2, CRA og personsikkerhed.
Det behøver ikke være mig, der løser hele opgaven. Jeg kan også være sparringspartner og sikre, at to maskinfabrikanters interface er afklaret, før anlægget skal idriftsættes.
AFTALEMASKINE B
Tidlig afklaring reducerer risikoen for misforståelser, ekstraregninger og dyre overraskelser, når løsningen skal commissioneres.
Et sikkerhedsdesign kan bygge på secure by design, defense in depth, zero trust og netværkssegmentering. Zoner, entydige adresser og kontrollerede forbindelser begrænser konsekvensen, hvis en hændelse eller konfigurationsfejl rammer.
Demoen viser princippet: En berørt zone kan isoleres, mens en nabomaskine i en anden zone fortsætter. Den konkrete løsning skal altid vurderes for det enkelte anlæg og relevante krav.
Vedligehold har naturligt fokus på, at remote I/O, drev og maskiner kører. IT har fokus på netværk, adgang og sikker drift. Jeg hjælper med at oversætte mellem de to verdener, så løsningen både er brugbar i hverdagen og teknisk forsvarlig.
Klare zoner, navngivning og adgangsveje mindsker risikoen for at downloade til den forkerte PLC i et uoverskueligt netværk.
Guidelines skal være nemme at bruge ved service og fejlfinding - ellers bliver de omgået, når produktionen haster.
Rådgivning når en maskine skal indgå i et større procesanlæg, så interface og kundekrav afklares uden at svække maskinens performance.
Det handler ikke om at gøre maskinen tungere at arbejde med. Det handler om at gøre integrationen tydelig, driftsvenlig og robust, før krav og ansvar bliver en dyr overraskelse.
YDELSE / 04
RETROFIT OPGRADERING KLAR
Giv eksisterende maskiner nyt liv med moderne el, styring og sikkerhed - uden at udskifte en mekanik, der stadig fungerer.
Et retrofit er den ene gang, hvor det er billigt at ændre på, hvor tingene sidder. Flyttes I/O og drev ud til maskinen, forsvinder størstedelen af kablet i kanalen - og skabet bliver mindre.
Tallene er et regneeksempel for et mellemstort anlæg med seks I/O-punkter og tre motorer - ikke et løfte. Decentralt stiller til gengæld krav den anden vej: komponenterne skal tåle miljøet ude på maskinen, drevene skal have plads og køling, og der bliver flere steder at kigge, hvis mærkningen ikke er i orden. På et lille anlæg er der sjældent noget at hente.
De skabsfri systemer flytter hele styringen ud på maskinen i kapslede moduler, der klikkes på en bundplade og forbindes med stik. Der er ikke længere en klemrække at krydse ledninger på - modulet sidder, hvor signalet er, og forbindelsen er én til én.
En bundplade med indstikbare funktionsmoduler, der tilsammen erstatter skabet: industri-pc, I/O, drev, relæ og systemmoduler. Modulerne klikkes i - der er ingen ledningsføring imellem dem.
Modulopbygget I/O til montage direkte på maskinen, med digitale og analoge moduler, IO-Link, sikkerheds-I/O, motorstartere og frekvensomformere i samme række. Moduler kan skiftes under drift.
Regneeksempel, ikke et løfte. Det er værd at holde fast i, hvor besparelsen ligger: den ligger i montage, ledningsføring, dokumentation og idriftsættelse - ikke i indkøbsprisen. Modulerne koster mere pr. stk. end en klemme og en ledning. Man binder sig samtidig til én leverandørs modulprogram, modulerne skal have plads og kunne nås på maskinen, og der skal lægges en plan for, hvilke moduler der står på reservedelshylden - færre varenumre, men dyrere pr. stk.
Kunden betaler ikke for timerne - kunden betaler for de timer, hvor produktionen står stille. Derfor handler et retrofit mest af alt om, hvor meget der kan være gjort færdigt, inden nedlukningen overhovedet begynder.
- Skabet bygget og gennemtestet på værksted, mens anlægget kørte videre
- Remote I/O og IO-Link-master monteret på plade og prøvet af
- IO-Link-enheder parametreret på forhånd - masteren holder værdierne, så en ny føler selv bliver sat op
- Drev konfigureret og kørt af på testmotor
- PLC-program skrevet og testet mod simuleret I/O
- Kabler præfabrikeret i mål med M12-stik, så tilslutning bliver stik frem for klemmer
- Mærkning og dokumentation færdig inden nedlukningen begynder
Arbejdet forsvinder ikke - det flyttes ud af det vindue, hvor produktionen står stille, og der er stadig timer at betale for forberedelsen. Til gengæld foregår de i dagtimerne på et værksted frem for klokken tre om natten inde i et anlæg. Hvor meget der kan flyttes, afhænger helt af maskinen og af, hvor godt det eksisterende er dokumenteret.
YDELSE / 05
DATA & ENERGI LIVE OVERVÅGNING
Jeg sætter data opsamling op, så driften kan følges i realtid - lokalt på egen server eller i cloud, med dashboards der er lette at læse for både drift og ledelse. Det kan være en Exor-gateway, der samler maskindata op fra styringen, en IO-Link master der leverer sine målinger selvstændigt, eller data hentet via API fra andet spændende grej - at få den slags forskelligartede udstyr til at spille sammen er en af mine kernekompetencer.
Det dækker energimåling og vibrationer på f.eks. kompressorer, med dugpunktsmåling og anden bygningsovervågning, samt produktionsdata pr. linje: hvor meget luft, vand, varme/damp og el der reelt går til at producere. Sat sammen med performancedata kan I se, hvad anlægget rent faktisk tjener - time for time - og hvor der er penge at hente ved at optimere.
Ofte mangler der bare en elmåler eller en flowmåler på trykluften for at kunne gøre maskinens forbrug helt op - i stedet for at regne med ca.-tal.
- 2 Ethernet-porte holder OT- og IT-netværk fysisk adskilt
- CODESYS V3 med understøttelse af lokal I/O-udvidelse
- Direkte OPC UA og MQTT til IoT-distribution
- Sikker fjernadgang via Corvina, HTTPS/TLS-krypteret
- Linux-baseret, med plug-in moduler til udvidelse
Klik for at se, hvordan overblikket ser ud, den dag data er tilkoblet - og hvad det giver ekstra at kunne følge produktionens økonomi i realtid.
MASKINSIKKERHED / FUNKTIONEL SIKKERHED
SIKKERHED DER KAN BRUGES I DRIFT
Tre spørgsmål afgør, hvilket niveau en sikkerhedsfunktion skal bygges til. Svar på dem, så tegner grafen vejen frem til det påkrævede performance level - PLr.
Det her er ikke en risikovurdering. Det er en illustration af, hvordan risikografen i EN ISO 13849-1 læses. En rigtig vurdering efter EN ISO 12100 tager alle farer, alle driftstilstande og alle personer omkring maskinen med, og hvert enkelt farested vurderes for sig - en maskine har som regel mange sikkerhedsfunktioner med hvert sit PLr. Kategorien alene afgør heller ikke niveauet: MTTFd, diagnosedækning og fejl med fælles årsag tæller med. Brug det til at få en fornemmelse af, hvad der driver kravet - ikke til at fastlægge det.
Sikkerhedstelegrammet lægges oven på det almindelige netværk. Netværket selv behøver ikke være sikkert - det betragtes som en "sort kanal", og sikkerheden ligger i selve protokollen. Derfor kan sikker og usikker kommunikation dele kabel, switch og infrastruktur.
Afslører telegrammer, der mangler, gentages eller kommer i forkert rækkefølge.
En watchdog fanger forsinkede telegrammer. Udebliver svaret, går modtageren i sikker tilstand.
Egen kontrolsum oven i netværkets egen, så forvanskede data opdages.
Afsender og modtager har hver sit sikkerhedsnummer, så et telegram ikke kan havne det forkerte sted.
Profilerne er beskrevet i IEC 61784-3, og black channel-princippet stammer fra IEC 61508. De understøtter typisk op til SIL 3 svarende til PL e - men det er anvendelsen og hele kæden, der afgør niveauet, ikke protokollen alene.
Moderne drev kan mere end at slukke. Det er dem, der gør forskellen mellem et anlæg, hvor alt skal stå stille, og et hvor man kan arbejde sikkert tæt på.
Momentet fjernes fra motoren, mens drevet selv forbliver spændingssat.
Kontrolleret nedbremsning, og derefter STO. Til høj inerti, hvor frit udløb tager for lang tid.
Kontrolleret nedbremsning, og derefter SOS - akslen holdes i position.
Positionen overvåges i stilstand. Drevet holder imod uden at være slukket.
Hastigheden overvåges under en sikker grænse. Overskrides den, udløses SS1 eller STO.
Kun bevægelse i den tilladte retning. Afvigelse udløser stop.
Aksen må ikke passere en defineret grænse.
Styrer en ekstern holdebremse sikkert - bruges sammen med STO ved lodrette akser.
Udstyret vælges efter risikovurderingen - ikke omvendt. Kravet til hver sikkerhedsfunktion sættes som performance level efter EN ISO 13849-1 eller SIL efter IEC 62061, og først derefter giver det mening at tale om komponenter.
Performance level afhænger af hele kæden: føler, logik, aktuator, arkitektur, diagnosedækning og fejl med fælles årsag. En sikkerheds-PLC gør ikke automatisk en løsning bedre end et velvalgt relæ - den gør den mere fleksibel.
Forordning (EU) 2023/1230 afløser maskindirektivet 2006/42/EF og skal anvendes fra 20. januar 2027. Den stiller blandt andet krav om, at cybersikkerhedstrusler ikke må kunne kompromittere maskinens sikkerhedsfunktioner, og software indgår nu udtrykkeligt i definitionen af en sikkerhedskomponent.
Jeg er ikke notificeret organ og udsteder ikke overensstemmelseserklæringer. Jeg hjælper med at få sikkerheden tænkt ind i løsningen fra begyndelsen og med at bygge den, så den holder i hverdagen.
SUPPORT / PROJEKTRESSOURCE
AD HOC HJÆLP PLC & HMI
Hjælp til fejlfinding, programændringer, driftsstop og idriftsættelse - når opgaven kræver teknisk handling her og nu.
Jeg kan indgå i jeres projekt og bidrage med PLC, HMI, vision, fieldbus og opstart - som en del af teamet i den periode, der er brug for det.
Sammenhængende fremdrift i jeres projekt over en eller flere uger. Her kan vi aftale en fordelagtig projektrate.
Ved uge- og månedsforløb kan vi aftale en fordelagtig projektrate. Omfang, tilgængelighed og pris afklares altid før opstart.
BEREDSKAB / 24-7
DØGNVAGT AKUT HJÆLP
Døgnvagten er til driftskritiske situationer, hvor der er brug for hurtig teknisk assistance.
ALARM / VAGTORDNING
ALARMHÅNDTERING INGEN AKTIVE
02 / Om mig
Alt kan lade sig gøre.
Ikke alt kan betale sig.
Omvendt holder gammel teknik sjældent trit. På et tidspunkt er det ikke opgraderingen, der koster - det er at lade være.
Jeg finder den rigtige helhed: færre komponenter, sensorer, servoer eller VFD'er, når det giver mening for både pris og drift.
En løsning, der er klippet fra det forrige projekt, passer sjældent helt. Går man ikke helhjertet ind i opgaven, ender resultatet med at fungere - men det bliver sjældent den optimale løsning.
Jeg interesserer mig for mekanikken og processen omkring styringen. Skal løsningen køre i serieproduktion, hjælper det at forstå, hvad anlægget bliver udsat for i hverdagen - og hvor projektet kan bære hen.
Der opstår problemer i ethvert anlæg. Derfor tænker jeg fejlfinding ind fra start: hvordan kommer man hurtigt videre, når noget står stille - også når miljøet omkring anlægget gør adgang og service besværlig.
Jeg er 31 år, bor i Visby og drives af en helt almindelig interesse for automation. Jeg vil gerne bygge noget, der får jeres virksomhed til at vokse - og udvikle flere spændende ting sammen, næste gang I ringer.
03 / Kontakt